“Jeg køber en andelslejlighed uden at ane en skid om det”


Foto: Steven Achiam Journalist: Steffen de Vries Udgivet i Børsen den 16. oktober 2017

34-årige Kenneth Hansen, der hjælper folk ud af økonomisk rod i tv-programmet “Luksusfælden”, tabte selv en kvart million, da han kom ind på boligmarkedet på det helt forkerte tidspunkt. Det har lært ham kunsten at sidde på hænderne

Bedste investering

“I 2013 kigger jeg efter en større andelslejlighed på Vesterbro og finder en, der tilfældigvis er på tvangsauktion. Det viser sig at være en andelshaver, der ikke har betalt sin boligafgift i mange, mange måneder.

Så vi møder op i Skifteretten. Det fungerer sådan, at hvis man vinder auktionen, skal man aflevere en check på 20-30.000 kr. Men da vi står derinde i retten, kommer jeg pludselig i tanke om: Hvor fanden er den check henne? Jeg tænker: Nej, nej, nej, jeg har bare ikke lavet alt det arbejde for at glemme den check. Så jeg sender min nuværende hustru hjem på cyklen, hvor checken hænger på køleskabslågen, og hun når lige at komme tilbage, inden mødet begynder.

Der har nok været tyve par ude at se lejligheden, og folk begynder at byde. Den stiger bare, først 100.000 kr. og så 200.000 kr. Den kommer op i 1 mio. kr., så byder en 1,1 mio. kr. og mit sidste bud er 1,2 mio. kr.

Maksværdien er 1,3 mio. kr., og rammer man den, så trækkes der lod. Jeg tænker, at det er rigtig, rigtig billigt, så det ender højst sandsynligt med en lodtrækning.

Men efter jeg byder 1,2 mio. kr., er der stille. Der er ikke andre, der tør byde. Jeg kigger sådan lidt rundt og tænker: Det er sgu godt nok mærkeligt. Så jeg får den for 100.000 kr. lavere end forventet.

Dommeren siger, at der er en risiko for, at den gamle ejer ikke bare lige ønsker at flytte, og det er så den nye ejers problem. Jeg ringer til ham og aftaler, at han får 14 dage til at få styr på det, men derefter hører jeg ikke fra ham. En dag går jeg op i lejligheden og tager i døren, som er ulåst. Ejeren har bare taget sine personlige ting, men der står bl.a. et B&O-fjersyn, der ikke virker.

I dag er lejligheden i hvert fald 2 mio. kr. værd.”

Dårligste investering

“Lige før finanskrisen køber jeg min første lejlighed. Det er på toppen af markedet, tingene bliver bare solgt og det hele går så sindssygt stærkt.

Jeg er 24 år, jeg har sparet op og arvet lidt fra min farmor. Så jeg køber en andelslejlighed uden at ane en skid om det.

Den koster 400.000 kr. På det tidspunkt bliver andelslejligheder bare skudt af, og jeg tænker: Hvad fanden, det kan da sgu kun gå én vej, når jeg skal sælge en dag.

Men jeg finder ud af, at det er en af de foreninger, hvor der ikke er lagt et budget og ikke er nogen vedligeholdelsesplan. Og så har man ikke taget højde for ejendomsskatter. Så likviditeten er noget juks, og den er hele tiden bagud med regninger. Til sidst ender det med, at jeg selv ryger i bestyrelsen og bliver formand for at rette op på det rod, jeg selv har købt mig ind.

Da vi når hen i 2008 kan jeg godt se, at der begynder at ske ting og sager. Nogle andelslejligheder kan slet ikke sælges. Ingen gider at overtage dem, fordi boligafgiften er for høj. Der er nogen, der sælger for 50.000 kr. og en anden for 1 kr. Og jeg tænker bare: Nej, nej, hvad er det, der sker?

Jeg er faktisk glad, da jeg får 150.000 for min, selvom jeg taber 250.000 kr. Det er selvfølgelig stadig noget, der ærgrer mig. Det er nemt at kigge tilbage, men når man sidder i det, vil man bare gerne slippe af med dårlige investeringer, der bliver ved med at falde. Så er det svært at sidde på sine hænder. Jeg var for ung. Hvis jeg havde holdt hovedet koldt, havde jeg sagt: Skid hul i det, lej den ud, og når markedet havde rettet sig op, så sælg den. Bum.

Det er helt klart min værste investering, men også den, jeg har lært allermest af i forhold til at sætte sig ind i ting, før man bare springer ud i det.”